Der har virkelig været en travl her på det sidste. I Zooka land er der aldrig kedeligt, først fik jeg lige lagt feed4me.dk ned – 2 gange - så noget må bare ikke ske.
Dernæst, er jeg jævnligt til møder om strategier og hvad der dertil tilhører – de mere kommercielle tiltag. De dele kommer jeg til at skrue gevaldigt op for i den nærmeste fremtid, hvilket bliver rigtigt interessant.
Her kommer Fatter med kost og spand
Der bliver renset op i indekset nu. Det der konkret kommer til at foregå er, at der bliver oprettet et skyggeindeks hvor nye indlæg vil blive registret i.
Samtidig med at live indekset forbliver aktivt indtil et system ping har fuldført sit gennemløb - derefter skifter indekset.
Pt. er der over 700.000+ unikke feeds registeret i Zooka. Faktisk kommer der nye feeds ind - lige nu - i en 1:1 hastighed mod hvad der bliver behandlet, hvilket er ret vildt, hvis jeg selv skal sige det.
Derudover er der blevet rettet mange fejl siden sidst. Desværre har nogle af disse fejl, sat sit tydelige spor i indekset og/eller mangel på samme. f. eks, kastede Zooka forfatter informationen væk. Emne informationer blev i nogle tilfælde ikke fastgjort til en given side, men kun sektioner af teksten.
Kategorier på vej
Disse feeds vil blive opdelt i følgende tre hovedkategorier: Feeds, Blogs og Kommentarer. Det er målet at disse kategorier yderligere skal kunne opdeles i et mere emne orienteret hierarki – mere om det i en anden post.
Sprog
Zooka forstår betydningen af sprog – det skrevne sprog vel og mærke - Jo, den er god nok. 11 sprog er Zooka født med. Her er de: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Tysk, Hollandsk, Engelsk, Fransk, Spansk, Italiensk, Russisk (for at få et andet alfabet med)
Selv om søgemaskinen kan tolke sprog er det på nuværende tidspunkt ikke søgbart – der er enkelte smuttere kan jeg se. Anyway, det er Zooka ved at blive forberedt til nu. Således bliver søgemaskinen ikke kun dansk. Jeg arbejder ud fra sub domæne teorien, og har følgende sprog strategi som jeg arbejder imod.
Dansk vil kunne findes på zooka.dk, Norsk vil befinde sig under domænet no.zooka.dk osv.
Ehm, hardware
Nu er der jo lige den ”lille” detalje omkring kapacitet, router etc. derfor lukkes der et sprog ind af gangen, også ser vi hvad der sker.
Målet er at ”Norden” først bliver lukket ind – dvs. Dansk, Norsk, Svensk og Finsk i nævnte rækkefølge.
Tags:
Categories: Beretninger